Andre laug som der er mulighed for at oprette
På
Hammergården ligger resterne af en tidligere frugtplantage.
Arealet har ikke været passet i mange år, men takket være afgræsning
er det muligt at bevæge sig overalt. Op mod halvdelen af træerne
er i så dårlig stand, at de skal fjernes. De sorter der er repræsenteret
er de gængse fra 50'erne, hvoraf nogle kan kaldes gamle
danske æblesorter. Det er en nærliggende tanke at supplere de
eksisterende træer med en samling af gamle danske frugtsorter. Et
æblemuseum kunne let fremvise 100 sorter.
Lauget skal indgå i en renovering af den eksisterende
frugtplantage og en faglig veltilrettelagt nyplantning af et
frugtavlsmuseum. Da man ikke kan plante æbletræer efter æbletræer,
udlægges den del af agerjorden, der følger Fjordstisforløbet
frem til sommerhusområdet til æblemuseum.
Grøntsagslaug
En
del
af den eksisterende agerjord kan udlægges til økologisk grøntsagsproduktion.
Området skal underlægges omlægning
til økologisk brug. Hovedparten af dette areal stilles til rådighed
for et laug på ca. 30 medlemmer, der ønsker at drive et
professionelt økologisk brug. Kan etableres i samarbejde med områdets
grøntsagsavlere. Lauget betaler indskud for brugsretten til
arealet og et fast årligt kontingent pr. medlem. Efter omlægning
betaler lauget desuden forpagtningsafgift.
Lauget forpligtiger sig til en formidlingsaktivitet overfor alle
aldersgrupper af besøgende gennem arrangementer, plancher,
artikler, m.m. Lauget råder selv over deres afgrøder. Lauget er
selvstyrende og forestår selv laugets økonomi og
arbejdsfordeling.
.