En
bæredygtig udvikling for det danske samfund er først og fremmes afhængig af,
om vi kan finde livsformer og produktionsmetoder, som nedbringer et alt for
stort energiforbrug. Når det gælder industrien ser vi i disse år en kraftig
teknologisk udvikling, der tyder på, at industrien vil være i stand til at
opfylde de krav til reduktion af CO2 -udslippet, som Danmark har
forpligtiget sig til.
Anderledes
forholder det sig med transportsektoren,
friluftslivet og turismen. For transportens vedkommende, er det tilsyneladende et problem,
at blive enige om anvendelse af virkemidler, der effektivt kan begrænse
benzinforbruget. For friluftslivets og turismens vedkommende er problemet, at
ingen endnu har defineret, hvad bæredygtigt
friluftsliv og turisme er.
Al erfaring peger på, at få politikerne kan vedtage og gennemføre forandringer, skal det være muligt at vise løsningsmuligheder, der både er teknologisk og praktisk mulige, men som samtidig er så attraktive for befolkningen, at deres gennemførelse opleves som en gevinst.
For friluftslivets og turismens vedkommende, er der behov for en udvikling hen imod større brug af de muligheder det danske kulturlandskab byder på med hensyn til oplevelser. Der er behov for en udvikling, der ikke kræver store nye faste anlæg i naturen. Der er brug for muligheder, der ikke kræver anskaffelse af dyrt, motoriseret udstyr, og der er brug for muligheder, der kan udnyttes uden at brugeren er i besiddelse af privatbil.
Friluftsbrugerne
(som både kan være hverdagsbrugere, weekendbrugere eller turister) skal
opleve, at de får nye muligheder. De skal opleve en lokal sammenhæng, der
ikke kun er skabt for deres skyld. Der skal være kontaktmuligheder med
lokalbefolkningen, og den besøgende skal have muligheder for at opleve og
deltage i aktiviteter, der har et andet formål end ferie. Et element af leg og
kulturudøvelse er vigtig i al form for friluftsliv, men her er det vigtigt, at
blande friluftsbrugeren med lokale sportsudøvere, amatørkunstnere osv.