Pilelauget

Pilelauget er Hammergårdens mindste laug. Der er i øjeblikket 4 indskydere.

Laugets formål er at dyrke pil på miljøvenligt grundlag til gavn for medlemmerne.

Lauget har tilplantet en mark på 600 kvadratmeter med pil - mest de kraftige sorter, energipil og båndpil, som bruges til hegn og lignende. Men vi dyrker også 5 forskellige sorter af kurvepil.

Man kan blive medlem af lauget ved at indskyde 750 kr og derudover betale et årligt kontingent, som i øjeblikket er 200 kr. Indskyderne deler årets høst af pil. Der er rigeligt af den i øjeblikket, og vi har plads til at udvide marken.

Det praktiske arbejde i lauget foregår mest om vinteren, hvor vi bruger 2 arbejdsdage på at høste pilen. De år hvor vi planter ny pil bruger vi tilsvarende et par arbejdsdage herpå.

Er du interesseret i at høre mere om pilelauget så kontakt Jakob Lindberg på tlf. 24 81 86 94.